torsdag, juni 14, 2007

Casting Crowns i Århus

For en del tid siden fik jeg at vide til IMU at der var koncert med Casting Crowns i Århus, tirsdag d. 12 juni - og at det egentlig bare blev sagt uden nogen rigtig grund, for billetterne var udsolgt, men så vidste vi da hvad vi gik glip af. Det var lidt bittert... men så et stykke tid efter får jeg at vide at de laver en koncert mere om onsdagen (igår)... så en veninde skynder sig at skaffe billetter til hende, mig og en mere! - dejligt!

forhistorie^^

Anyways... vi tog til Århus allerede fra morgenen af så vi brugte hele dagen med at rende i butikker, kigge lidt rundt omkring, sidde ned og slappe af (det gjorde vi meget - måske mest), og bare nyde hinandens selskab. Dét var hyggeligt.
Dertil kom jo så koncerten om aftenen med Casting Crowns i Musikhuset i Århus (som vi fandt i første forsøg (dog med guide-hjælp fra en anden veninde (som bor i Århus) dagen før)) - det var en fantastisk koncert.
Så fedt at kunne mærke Guds nærvær, føle Ham helt tæt på - bare dét var hele turen værd. Dertil kommer så at Casting Crowns er et glimrende lovsangsband, nogle gode vidnesbyrd (meget rammende for det meste), amerikansk (er det ikke noget i den retning de er?!) men selv jeg der ikke rigtig forstår engelsk forstod hvad de sagde, ang. det kan man jo ikke andet end tro på Helligåndens kraft og evne til at oversætte!

Vi sad helt nede forrest (det hed række tre, men der var nu kun én række foran) på det der normalt er orkesterpladserne.
Det korte af det lange; det var en fantastisk og indholdsrig oplevelse som jeg fik meget ud af.

mandag, juni 04, 2007

Alderen begynder jo at trykke

Ja så er jeg siden sidst, blevet et år ældre - den slags kommer jo som et uforudset chok hver gang, og lige så meget hver gang kan man slet ikke gøre noget for at forhindre det. Men hva skidt... jeg er jo kun blevet 19 og dermed stadig en lalleglad teenager :D det sidste år med den helt specielle ret til at være mærkelig, skal da nydes :)

Derudover er juni jo en måned fyldt med mærkedatoer, der (helst) skal huskes (så må vi se hvor godt det kommer til at gå :s - det er ikke min stærke side at huske datoer). Men ja..
1. juni; var jo dagen hvor jeg fyldte 19
3. juni; min første månedsdag med en kæreste jeg ikke har set(!?!?! er det ikke lidt underligt? -jo tak det kan man da godt sige)
7. juni; min bror fylder 16
8. juni; min dåbsdag...
12. juni; min søster fylder 9
17. juni; min far fylder..? eeh... han har fødselsdag i hvert fald...
OG; den 17 juni er dagen hvor hele familien (altså mine forældre + mig og søskende) fylder 200 år tilsammen ... og det vælger vi så at fejre d.
23. juni; 200 års fødselsdags fest for familie og venner (vil jeg tro) (jeg ved ikke så meget om det faktisk)

derefter sker der vist ikke så meget... d. 28 - 30 juni og d. 1-5 juli er jeg ude som sommerevangelist diverse steder, og vil derfor nok ikke lige blogge det helt store her (som om det er noget jeg gør vildt meget i forvejen!?!)